Lidt om mig

Lidt om mig


Jeg er autoriseret psykolog og uddannet fra Københavns Universitet. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og autoriseret af Psykolognævnet. Som psykolog og medlem af Dansk Psykologforening er jeg underlagt Psykologloven, hvilket betyder, at jeg har tavshedspligt og arbejder efter særlige etiske regler.


Jeg har siden 2009 været ansat i Københavns Kommune og har efter flere års erfaring valgt at starte egen selvstændig praksis hvor mit mål er at tilbyde behandling, rådgivning og supervision af høj kvalitet.. Jeg har i den forbindelse været tilknyttet Familieambulatoriet på Hvidovre hospital, hvor jeg bl.a. har erfaring med samtaleforløb med gravide, der af forskellige årsager har været i en såbar situation.

Jeg lægger stor vægt på at holde mig opdateret med den nyeste viden inden for evidensbaseret behandling, som sikrer kvaliteten af den behandling jeg tilbyder.


Jeg har netop afsluttet en 2årig specialiseringsuddannelse i kognitiv behandling med børn, unge og familier, hos Center for Angst ved Københavns Universitet..


Om forløbet


Afhængigt af dit, dit barns eller din families behov, mål og ønsker, vil jeg foreslå et forløb som jeg vurderer vil hjælpe dig/jer bedst.

Metodisk arbejder jeg ud fra en kognitiv adfærdsterapeautisk tilgang, hvor fokus bl.a. er at undersøge sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd i forståelsen for hvad der forstærker eller vedligeholder de problemer/udfordringer man aktuelt oplever, Derudover henter jeg inspiration fra den metakognitive og Compassion-Fokuserde tilgang.

Når jeg taler med børn og unge som har det svært, føler jeg et særligt ansvar for at skabe et varmt, uformelt og omsorgsfuldt rum, hvor barnet kan føle sig tryg og hvor der samtidig er plads til humor.

Mit udgangspunkt er at hjælpe og støtte dig, dit barn og din familie til at opleve positive forandringer i dit og jeres liv med nye alternative handlemuligheder.